Søren Schultz Hansen er uafhængig erhvervsforsker, forfatter og ekstern lektor på CBS. De seneste 14 år har han lavet omfattende empiriske studier af den første generation af digitale indfødte. Han forsker i, hvordan det digitale påvirker vores demokrati, arbejds- og privatliv, samvær og relationer.
09. nov. 2022 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Hvorfor er de unge storforbrugere at sociale medier?
”De sociale medier er, som navnet siger, dér man er sammen med sine venner. Det er dér, man dyrker samvær hele tiden og med rigtig mange. Let men ikke nødvendigvis i en negativ forstand forstået på den måde, at det kun er overfladiske relationer. For det er det ikke. Man dyrker relationer både med sine allerbedste venner, nogen man næsten ikke kender, og nogen man aldrig har mødt i virkeligheden. Så det er den ene del, og den anden del er, at i 2022, vil jeg påstå, at det er lige før, man ikke kan gennemføre en gymnasieuddannelse uden at være på sociale medier. Alt fra events til lektier bliver delt af den vej. Det er meget svært at forestille sig, at man i 2022 kan leve som ungt menneske uden sociale medier. Det er der nok nogle, der gør alligevel men nogle få.”
Hvilke negative sider er der ved sociale medier?
”Nogle gange bliver det overfladisk, det er stressende, der foregår mobning, og det kan nærmest overtage ens liv på en eller anden måde. Men jeg synes tit, at man overser, at grunden til alle de dårlige ting er, at de sociale medier er helt fantastiske. Der er dybe ting, der er overfladiske ting, der er hurtige ting, der er langsomme ting, man bliver afvist, man bliver inkluderet. Det afspejler livet. De sociale medier kan rigtig mange gode ting og udfylder rigtig mange ting i vores liv. Fordi det er så godt, så bliver det problematisk, når det overtager for meget.”
Hvilken betydning har sociale medier i forhold til den stress og mistrivsel mange unge oplever?
”Når du har en mobiltelefon og er på en masse sociale medier med notifikationer og udover det, så kommer der også nogle snaps, og der kommer nogle SMS’er, og hver eneste gang vibrerer telefonen i lommen. En mobiltelefon der vibrerer i lommen, og den taktile fysiske påvirkning sådan en mobiltelefon har på ejermandens krop, det er fuldstændigt det samme som en finger, der prikker én på skulderen. Det betyder, at der er nogle unge mennesker, som næsten bogstavelig talt bliver prikket på skulderen 100, 200, 500 gange om dagen. Overvej hvor stressende det må være, hvis der gik én og prikkede dig på skulderen hele tiden. Det giver en fornemmelse af, hvor ufattelig stressende det er, at man hele tiden bliver mindet om, at man skal reagere på noget, og at der ikke er nogen sortering i, om det man skal reagere på er ligegyldigt, eller meget vigtigt. Nu er jeg generelt optimistisk, fordi jeg gennem mine studier har talt med de unge, og generelt synes jeg, at de er kloge, sjove og fornuftige at tale med, men nogle gange kan jeg godt blive meget bekymret på deres vegne.
Hvis man oven i købet bliver mobbet, så er det ikke bare i skolen, det er hele tiden. Hvis man har en fornemmelse af, at man bliver lukket ude, så bliver tomheden tydelig. Både for dig selv og for alle andre. Der er så mange ting, hvor jeg næsten får en knude i maven over hvor stressende, det er.”
Som underviser kan jeg godt genkende, at det kan være svært for de unge at lade mobilen være i lommen…
”Hvis de ikke reagerer med det samme, så er det det samme som ikke at reagere. Dvs. så risikerer de, at der er sket noget vigtigt, som de så ikke reagerer på, og det kan man godt forstå, at de bliver stresset over. Det er simpelthen et catch-22: damned if you do, damned if you don’t.”
Er der nogle af de sociale medier, der er værre end andre i forhold til at stresse de unge?
”Det er klart, at nogle af de her ting bliver forstærket, fordi de forskellige algoritmer gerne vil have folk til at reagere. For jo mere man reagerer, jo mere data kan de samle ind, og jo mere interaktion er der, og det er det, de tjener penge på. De skruer, indtil de nogle gange har skruet så meget, at der kommer reguleringer ind over, men vi har ikke set mange reguleringer indtil nu.”
Hvilken betydning har den måde de unge fremstiller sig selv på sociale medier?
”Når du altid går rundt med mobiltelefonen, og derfor hele tiden er tilgængelig for hele dit netværk af venner, perifere venner og professionelle, hvor du både kan sende og modtage, så er det jo det samme som, at du faktisk aldrig er alene. Man kan næsten sige, at du går rundt med hele verden i lommen. Det betyder, at du altid er udsat for at skulle give noget af dig selv, og at du altid er på. I virkeligheden kan man sige, at du altid er på scenen og hele tiden skal agere, som om der er nogen, der kigger på dig. Vi fremstiller os selv, men det kan vi ikke gøre hele tiden, så det bliver vi påvirket af. Det er ufatteligt stressende at være på scenen hele tiden. Fordi det er et medie, så handler det jo om at fremstille sig selv. Og du er ikke noget, hvis du ikke fremstiller og formidler dig selv. Så eksisterer du nærmest ikke.”
Hvad kan man så gøre for at hjælpe de unge mennesker?
”Helt grundlæggende er jeg meget optimistisk. Jeg håber og tror, at når vi netop har at gøre med den første generation, der ikke har prøvet andet, så kommer de med nogle erfaringer qua deres opvækst som digitalt indfødte. Vi skal kombinere deres erfaringer med at sætte nogle klare rammer for de unge. Jeg mærker, når jeg taler med de unge, at der faktisk er en efterspørgsel efter hjælp til at sætte grænser. Præcis hvordan de grænser skal være, det er op til den enkelte lærer eller forældre. Det kan man passende gøre i samarbejde med de unge selv, for de har nogle erfaringer og input til det. Jeg tror ikke, at et generelt forbud, hvor man bare lægger mobilen på forhånd, er en løsning, for så lærer de unge ikke at håndtere det. Men man har et ansvar som lærer eller som forældre for at sætte nogle grænser, for det har de unge ikke prøvet. Det er jo en grænseløs verden, de er vokset op i.”