Frank Hvid er uddannet cand.polit. i nationaløkonomi og har 30 års erfaring fra den finansielle branche. Han er fast økonomisk kommentator for Politiken og arbejder i dag som selvstændig rådgiver inden for blandt andet nationaløkonomi, finansmarkederne og megatrends.
8. maj 2024 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Hvordan går det for dansk økonomi?
Det går godt. På alle de måder, man måler, hvordan det går for økonomien, går det rigtig godt.
Næsten alle danskere, der ønsker et job, er i beskæftigelse. De har arbejde og kan tjene penge til at skabe sig et fornuftigt liv. Beskæftigelsen er over 3 millioner, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Inflationen er blevet lav igen. Der har været nogle år, hvor den har været høj. Vi tjener rigtig mange penge på handel med udlandet. Hvis vi køber for meget i udlandet i forhold til, hvad vi sælger til udlandet, så får man et problem på et tidspunkt. Det var tilfældet i Danmark i 1980’erne, men det er ikke tilfældet nu. Vi har derimod et kæmpestort overskud på betalingsbalancen. Også i forhold til statens finanser ser det rigtig, rigtig flot ud. Altså, hvor mange penge bruger den offentlige sektor, og hvor mange penge kommer der ind i statskassen. Det er anderledes end i mange andre lande, men i Danmark, der er vi simpelthen i topform. Så på alle de parametre, ser det rigtig, rigtig godt ud.
Hvilke udfordringer står dansk økonomi over for?
Der er nogle udfordringer. En stor del af væksten skyldes en virksomhed, nemlig Novo Nordisk. Novo Nordisk skævvrider billedet, fordi det er en kæmpestor virksomhed i en meget lille økonomi. Når vi trækker Novo Nordisk fra, så kan vi se, at der faktisk er en del virksomheder i andre brancher, der har det svært.
(…)
Der er også nogle minusser ved den bæredygtige omstilling. Vi bliver rigere. Det måler vi med Bruttonationalproduktet (BNP). BNP er rekordhøjt, så umiddelbart ser det jo godt ud. Men BNP trækker ikke fra, hvis vi forurener en masse for at producere den værdi. Hvis man begynder at trække miljøomkostninger fra, ser det faktisk ikke specielt godt ud. Så er vi faktisk gået i stå.
(…)
Du nævnte, at mange danskere er i arbejde. Det må give nogle udfordringer for vores virksomheder, at de mangler arbejdskraft?
Ja, det gør det også. Lige under en tredjedel af virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft. Der sker lige nu et ret interessant skifte herhjemme. Vi er gået fra, at næsten 50% af virksomhederne har manglet arbejdskraft. Samtidig er der flere virksomheder, der mangler efterspørgsel på det, de laver. Så der er ligesom to kurver, der er ved at krydse. Fra at være begrænset af, at man ikke kan få nok medarbejdere, til at der mangler kunder i butikken.
(…)
Der er mange unge, der har psykiske og mentale udfordringer. Hvilken betydning vil det få for økonomien?
Ja, det er en af de ting, jeg selv tænker på, som er en af de store udfordringer for dansk økonomi, når vi kigger nogle år frem. Vi kan høre fra erhvervslivet, at der er mange rigtig dygtige unge, som bare gerne vil tage fat og er dygtige inden for deres område, men der er altså også en del unge, som har nogle udfordringer, som man ikke rigtig har set før. Ét er at få de unge ud på virksomhederne, men der er en del, der slet ikke når så langt. De går og bøvler med en masse mentale ting og får måske ikke en uddannelse. Vi snakker ikke længere om nogle få, desværre. Vi snakker rigtig, rigtig mange i de ungdomsårgange, der kommer nu.
(…)
Er der andre måder der kan skaffes arbejdskraft?
Man kan gøre det nemmere for ældre mennesker at blive på arbejdsmarkedet. Tidligere blev man modregnet i sin pension, hvis man arbejdede for meget. Der er blevet lempet på det de seneste år, så der ikke er helt så meget modregning, så det er lidt sjovere for folk lidt op i alderen at blive på arbejdsmarkedet. Men man kunne godt lave endnu flere lempelser. (…)
Hvilken betydning tror du, at AI, kunstig intelligens, kan få for dansk økonomi?
Det er svært at sige, fordi det stadig er meget nyt.
(…) Lige nu prøver vi at finde ud af helt præcis, hvor stort AI bliver. Vi kan se nogle eksempler på virksomheder, hvor AI betyder, at de ikke behøver helt så mange medarbejdere, fordi de kan bruge AI til at automatisere nogle ting. Hvad effekten bliver på sigt, er økonomer meget uenige om. Der er nogen, der mener, at det bliver kæmpestort og gør en masse mennesker arbejdsløse. Andre beregninger viser, at det slet ikke vil ske, men i stedet gøre os mere produktive, og at virksomhederne bare bliver mere værdifulde og kan tjene endnu flere penge. Det er meget forskelligt fra branche til branche. Der er nogle brancher, hvor det er nemt at implementere AI og effektivisere nogle ting, og så har vi andre brancher, hvor der er meget mandskab og håndkraft.
(…)
Hvad skal regeringen gøre i den nuværende økonomiske situation?
Lige nu skal regeringen passe på, at de ikke bruger for mange penge, fordi der er så meget drøn på økonomien. Der er så meget efterspørgsel på arbejdskraft. En af udfordringerne lige nu er, at det offentlige faktisk ansætter en masse mennesker. Vi har svært ved at ansætte, så når den offentlige sektor skal bruge arbejdskraft, så får vi en udfordring.
Alle dem, der er i arbejde, får nemmere ved at gå til chefen og bede om noget mere i løn, så lige nu ser vi rigtig flotte lønstigninger. Det er jo positivt for alle dem, der er i arbejde, at de kan få noget mere i løn. Men det er en udfordring for vores erhvervsliv, hvis den offentlige sektor også efterspørger arbejdskraften.