Frank Hvid er uddannet cand.polit. i nationaløkonomi og har 30 års erfaring fra den finansielle branche. Han er fast økonomisk kommentator for Politiken og arbejder i dag som selvstændig rådgiver inden for blandt andet nationaløkonomi, finansmarkederne og megatrends.
8. maj 2024 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Hvordan går det for dansk økonomi?
Det går godt. På alle de måder, man måler, hvordan det går for økonomien, går det rigtig godt.
Næsten alle danskere, der ønsker et job, er i beskæftigelse. De har arbejde og kan tjene penge til at skabe sig et fornuftigt liv. Beskæftigelsen er over 3 millioner, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Inflationen er blevet lav igen. Der har været nogle år, hvor den har været høj. Vi tjener rigtig mange penge på handel med udlandet. Hvis vi køber for meget i udlandet i forhold til, hvad vi sælger til udlandet, så får man et problem på et tidspunkt. Det var tilfældet i Danmark i 1980’erne, men det er ikke tilfældet nu. Vi har derimod et kæmpestort overskud på betalingsbalancen. Også i forhold til statens finanser ser det rigtig, rigtig flot ud. Altså, hvor mange penge bruger den offentlige sektor, og hvor mange penge kommer der ind i statskassen. Det er anderledes end i mange andre lande, men i Danmark, der er vi simpelthen i topform. Så på alle de parametre, ser det rigtig, rigtig godt ud.
Hvilke udfordringer står dansk økonomi over for?
Der er nogle udfordringer. En stor del af væksten skyldes en virksomhed, nemlig Novo Nordisk. Novo Nordisk skævvrider billedet, fordi det er en kæmpestor virksomhed i en meget lille økonomi. Når vi trækker Novo Nordisk fra, så kan vi se, at der faktisk er en del virksomheder i andre brancher, der har det svært.
Er det ikke farligt at være afhængig af én virksomhed?
Jo, for det kan gå dårligt for den virksomhed, men også fordi den virksomhed kan få meget stor magt. Toplederen for Novo Nordisk har været ude og kommentere på noget kommende lovgivning, hvor han var uenig. Hans stemme vægter ret kraftigt, fordi politikerne kan frygte, at han flytter virksomheden ud af Danmark. Og det er jo ikke altid sikkert, at det, han mener, er det bedste for samfundet og er i borgernes interesser.
Der er også nogle minusser ved den bæredygtige omstilling. Vi bliver rigere. Det måler vi med Bruttonationalproduktet (BNP). BNP er rekordhøjt, så umiddelbart ser det jo godt ud. Men BNP trækker ikke fra, hvis vi forurener en masse for at producere den værdi. Hvis man begynder at trække miljøomkostninger fra, ser det faktisk ikke specielt godt ud. Så er vi faktisk gået i stå.
Hvorfor trækker vi ikke miljøomkostningerne fra?
Fordi det er svært at regne på, men der er heldigvis nogle økonomer, der er ved at få rettet op på det. Det bliver diskuteret politisk, om vi ikke snart kan begynde at bede finansministeriet om at regne på dette og trække ordentligt fra, så vi rent faktisk ved, om vi bliver rigere, eller om vi bare leger, at vi bliver rigere og skubber nogle regninger til de kommende generationer.
Hvis man nu tog op til Nordsjælland og fældede Rold Skov, og solgte det hele til tændstikker eller som gulvbrædder, ville vores bruttonationalprodukt stige. Men så mangler vi en skov, som først ville vokse helt ud igen om 100 år. Det er problemet med bruttonationalproduktet; det trækker ikke alt det fra, vi sviner, eller de ting, som vi bruger, og så ikke længere har. Så sidder vi her og har en fest i dag, og synes, vi er rige, men vi har faktisk ikke rigtigt taget højde for, at det går ud over de kommende generationer, som jo ikke får det samme.
Du nævnte, at mange danskere er i arbejde. Det må give nogle udfordringer for vores virksomheder, at de mangler arbejdskraft?
Ja, det gør det også. Lige under en tredjedel af virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft. Der sker lige nu et ret interessant skifte herhjemme. Vi er gået fra, at næsten 50% af virksomhederne har manglet arbejdskraft. Samtidig er der flere virksomheder, der mangler efterspørgsel på det, de laver. Så der er ligesom to kurver, der er ved at krydse. Fra at være begrænset af, at man ikke kan få nok medarbejdere, til at der mangler kunder i butikken.
Hvad kan en virksomhed, som Novo Nordisk, gøre for at skaffe arbejdskraft?
De kan 1) prøve at rekruttere arbejdskraft fra nogle konkurrenter eller andre virksomheder her i Danmark. Eller de kan 2) prøve at støtte kommuner, regioner og staten med at etablere relevante uddannelsesinstitutioner, eller de kan 3) tiltrække arbejdskraft fra udlandet.
Kan EU være en løsning på den manglende arbejdskraft?
Arbejdsløsheden er generelt lav i hele EU, men det er klart, at der er nogle lande i Østeuropa og Sydeuropa, som har en del arbejdsløse. Man kan jo håbe på, at man kan tiltrække nogle derfra, men det bliver sværere og sværere, fordi arbejdsløsheden i mange lande er ret lav. Tidligere kunne vi jo bare hente arbejdskraft fra fx Polen, Tjekkiet og Slovakiet, men det kan vi ikke længere, da de lande selv står og mangler arbejdskraft.
Kan vores høje lønniveau ikke tiltrække østeuropæisk arbejdskraft?
De får også tilbud fra andre steder, f.eks. England og USA, der også mangler arbejdskraft. De har meget lavere skatter, så hvis man er dygtig inden for et område, kan man jo opnå en meget højere løn i en del andre lande end i Danmark. For dansk erhvervsliv betyder det, at de er i hårdere konkurrence end nogensinde før om arbejdskraft. Danskere bliver jo også tiltrukket af udenlandske virksomheder.
Der er stadig en gruppe mennesker, som ikke er i arbejde. Kan man få flere af dem i arbejde?
Man skal huske, at når vi har nogle arbejdsløshedstal, så er det summen af, at der er nogle, der har været arbejdsløse i over et år, og nogle har måske kun været arbejdsløse i nogle få uger. Så der er mange hundredetusinde danskere, der bliver ramt af arbejdsløshed hvert år, men for de fleste går der ikke lang tid, før de arbejder igen. Vi har nogle slagterier i Sæby og senest i Ringsted, hvor der er blevet fyret en masse. Erfaringerne fra Sæby viser, at der går ikke lang tid, før de fleste af dem er tilbage i job.
Fra et politisk synspunkt er det svært at få de sidste i arbejde, fordi mange af dem, som er ledige nu, virkelig har udfordringer ved at mangle uddannelse eller måske have nogle psykiske eller mentale problemer. Selvfølgelig gør det det nemmere, at ledigheden er lav, så virksomhederne er endnu mere indstillet på at gøre en ekstra indsats.Øverst på formularen
Der er mange unge, der har psykiske og mentale udfordringer. Hvilken betydning vil det få for økonomien?
Ja, det er en af de ting, jeg selv tænker på, som er en af de store udfordringer for dansk økonomi, når vi kigger nogle år frem. Vi kan høre fra erhvervslivet, at der er mange rigtig dygtige unge, som bare gerne vil tage fat og er dygtige inden for deres område, men der er altså også en del unge, som har nogle udfordringer, som man ikke rigtig har set før. Ét er at få de unge ud på virksomhederne, men der er en del, der slet ikke når så langt. De går og bøvler med en masse mentale ting og får måske ikke en uddannelse. Vi snakker ikke længere om nogle få, desværre. Vi snakker rigtig, rigtig mange i de ungdomsårgange, der kommer nu.
Vi kan godt frygte, at det bliver værre de næste 10 år. For vi kan se på årgangene, at der kommer flere og flere, der har svært ved at have et almindeligt liv, få en uddannelse, få et arbejde. Ved siden af det er der deres forældre, som ikke kan arbejde fuldtid, fordi de har børn og unge, som har det skidt, og som de nødt til at håndtere. De skal måske have deres børn ud af skolen og støtte dem ekstra. Mit gæt er, at hvis man kunne hjælpe de her familier hurtigere, så tror jeg faktisk, at vi ville kunne skabe et arbejdsudbud, der var meget større, end en hel store bededag. Der ligger tusindvis af arbejdstimer der, som vi mister som samfund.
Er der andre måder der kan skaffes arbejdskraft?
Man kan gøre det nemmere for ældre mennesker at blive på arbejdsmarkedet. Tidligere blev man modregnet i sin pension, hvis man arbejdede for meget. Der er blevet lempet på det de seneste år, så der ikke er helt så meget modregning, så det er lidt sjovere for folk lidt op i alderen at blive på arbejdsmarkedet. Men man kunne godt lave endnu flere lempelser. Både i Danmark og globalt kan vi se, at antallet af ældre medarbejdere stiger voldsomt. Dvs. folk oppe i slutningen af 60’erne og i 70’erne vil faktisk gerne arbejde. De gider måske ikke knokle 40 timer, men mange af dem arbejder på nedsat tid. Der kan faktisk blive til rigtig meget arbejdskraft, og det vil være en kæmpestor hjælp for virksomhederne.
Hvilken betydning tror du, at AI, kunstig intelligens, kan få for dansk økonomi?
Det er svært at sige, fordi det stadig er meget nyt.
Når ny teknologi kommer frem, ser man typisk, at der er en masse hype. Det har vi set før med fx internettet. Der kom nogle vilde prognoser om, at det bliver kæmpestort. Det gjorde det også, men man har en tendens til at overvurdere effekten på den korte bane og så undervurdere den effekt, det får på den lange bane.
Lige nu prøver vi at finde ud af helt præcis, hvor stort AI bliver. Vi kan se nogle eksempler på virksomheder, hvor AI betyder, at de ikke behøver helt så mange medarbejdere, fordi de kan bruge AI til at automatisere nogle ting. Hvad effekten bliver på sigt, er økonomer meget uenige om. Der er nogen, der mener, at det bliver kæmpestort og gør en masse mennesker arbejdsløse. Andre beregninger viser, at det slet ikke vil ske, men i stedet gøre os mere produktive, og at virksomhederne bare bliver mere værdifulde og kan tjene endnu flere penge. Det er meget forskelligt fra branche til branche. Der er nogle brancher, hvor det er nemt at implementere AI og effektivisere nogle ting, og så har vi andre brancher, hvor der er meget mandskab og håndkraft. Fx den offentlige sektor med ældrepleje, sygeplejersker og læger. Det kan man ikke bare erstatte med AI. Det samme gælder inden for hotel- og restaurationsbranchen. Der er meget mere med menneskelige relationer, og vi er endnu ikke nået til at få en robot til at tage maden af bordet og servere.
I hvilke brancher vil AI kunne frigive arbejdskraft?
Når vi tidligere har haft op- og nedture i økonomien, har de første, der blev fyret, været fabriksarbejdere, dem vi på engelsk kalder blue-collar. Dem, der blev sidst fyret, var kontoransatte, som kaldes white-collar. Lige nu ser vi det modsatte, og det er på grund af AI, fordi man kan automatisere en masse kontorarbejde. Dem, der står på fabriksgulvet og producerer noget, og er ved robotterne, eller er ved et samlebånd, dem er der mangel på. Det er ved at være en international tendens, som også begynder at brede sig til det danske erhvervsliv.
Ser du andre udfordringer for dansk økonomi?
Vi har et boligmarked, som er ekstremt dyrt. Nogle taler om, at det er en boligboble. Det vil sige, at priserne er kommet op på et ekstremt højt niveau, fordi vi i en lang årrække har haft meget lave renter, så man har lånt penge til hus eller lejlighed uden at det har kostet ret meget. Det har fået efterspørgslen efter huse og lejligheder til at stige kraftigt, så priserne er blevet virkelig høje. Det er de stadigvæk, selvom renterne er steget. Det gør, at især en masse unge mennesker har svært ved at komme ind på boligmarkedet, især hvis de gerne vil bo omkring nogle af de større byer.
Vi har nogle eksterne udfordringer, da verdensøkonomien er ved at blive mere usikker. Vi er et handelsland, og vi tjener penge på at handle med udlandet, men den handel bliver udfordret af, at Kina og USA’s forhold er blevet dårligere. Verden er ved at blive delt op. Ikke bare i to, men i tre, fordi EU er ved at blive uvenner med amerikanerne, fordi de inden for en masse brancher ønsker at trække en masse produktion hjem til USA. Det gør præsident Biden ved at give støtte til forskellige ting. Når amerikanerne står og lokker med en masse støtte eller billig energi, så vælger mange virksomheder at tage derhen, hvor det er billigst at producere, og hvor de kan tjene penge. Tyskland er et af de lande i Europa, som mister rigtig mange arbejdspladser, fordi virksomhederne flytter ud af Tyskland, fordi energi er dyrt i Tyskland.
Og det breder sig så til Danmark?
Vi kan godt mærke, at både kineserne og amerikanerne støtter og vil hjælpe deres virksomheder og prøver at tiltrække virksomheder til deres lande. Kineserne vil producere en masse ting hjemme og så sælge dem billigt i Europa. Det kan være biler, og lige nu ser vi priserne på elbiler falde kraftigt. Det rammer Tyskland hårdt, men i Danmark har vi en masse underleverandører til de tyske bilfabrikker, som bliver ramt den vej rundt. Det kan også være vindmøller, som vi producerer rigtig mange af. Kineserne producerer en masse vindmøller til en lav pris, så det rammer nogle af vores virksomheder.
Hvad skal regeringen gøre i den nuværende økonomiske situation?
Lige nu skal regeringen passe på, at de ikke bruger for mange penge, fordi der er så meget drøn på økonomien. Der er så meget efterspørgsel på arbejdskraft. En af udfordringerne lige nu er, at det offentlige faktisk ansætter en masse mennesker. Vi har svært ved at ansætte, så når den offentlige sektor skal bruge arbejdskraft, så får vi en udfordring.
Alle dem, der er i arbejde, får nemmere ved at gå til chefen og bede om noget mere i løn, så lige nu ser vi rigtig flotte lønstigninger. Det er jo positivt for alle dem, der er i arbejde, at de kan få noget mere i løn. Men det er en udfordring for vores erhvervsliv, hvis den offentlige sektor også efterspørger arbejdskraften.
Er der en fare for at lønstigningerne kan føre til inflation?
Ja, vi skal jo holde en balance. Inflationen er kommet ned, men vi holder øje med, om den begynder at stige igen. Lige nu får vi 5-6% i lønstigninger. Det er ret højt. Vi skal mange årtier tilbage for at se så høje lønstigninger. Hvis virksomhederne for at beskytte deres profit vælger at øge deres salgspriser, så får vi inflation.