Sadik Zeki Topcu (f. 1965) ankom med sin familie til Danmark fra Tyrkiet i 1973 og arbejder i dag som chefkonsulent i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Sadik Zeki Topcu har siddet 16 år i Ringsted Byråd for Socialdemokratiet.
Hvor godt er dine forældre blevet integreret?
De havde ikke så meget med det danske samfund at gøre efter arbejdstid. De accepterede betingelserne og var meget påpasselige med ikke at træde nogen over tæerne. De var taknemmelige for, at de havde arbejde, kunne tjene penge, og at deres børn kunne gå i skole. Jeg tror, at den taknemmelighed gjorde, at de accepterede tingenes tilstand. I 1970’erne var der ikke nogen, der snakkede om integration, hverken danskere eller tyrkere. Så jeg vil egentlig ikke sige, at de var integrerede, men de fandt sig tilpas.
Langt ind i 1980’erne var der en indre tanke hos mine forældre om at vi en dag skulle hjem igen. Den tanke udviskes først i sidste halvdel af 1980’erne. Så indså de, at det gør vi nok ikke. Vi bliver her, fordi deres børn havde slået rod, og hvad skulle jeg flytte til? Jeg har ikke boet i Tyrkiet siden jeg var 8 år. Vi gik væk fra tanken om at flytte, og det samme gjorde 95% af de andre tyrkere.
(…)
Er der tidspunkter, hvor du ikke føler dig velkommen i Danmark?
(…) Seneste eksempel er Frederik Vads tale i Folketinget om, hvordan nogle umiddelbart velintegrerede indvandrere bruger deres position til at undergrave det danske samfund indefra. Det fik mig op af stolen. Det kan godt være, at et par socialrådgivere har haft kontroltrang, men sådan udtalelser rammer os alle. I talen nævner han bl.a. styrelserne, hvor jeg arbejder, så skal mine kolleger nu til at se skævt til mig?
Har du overvejet at melde dig ud af Socialdemokratiet?
Jeg har været byrådsmedlem i 16 år, og i den periode er mit parti gået meget til højre i forhold til det parti, jeg oprindeligt meldte mig ind i. Så sent som i år havde jeg stærke overvejelser om, hvor jeg hører til, efter Frederik Vad holdt sin tale.
Men jeg tog så den beslutning, at hvis jeg melder mig ud, så kan jeg ikke lave det udfald og få den vægt bag mit udfald, som hvis jeg bliver inde i partiet. Så jeg er blevet i partiet for at være en af dem, der kan give en modvægt. For mig ville det være nemt at sige stop, men så får du heller ikke taleret i partiet. Men det er sådan nogle episoder, der gør, at man bliver træt og tænker, er der en fremtid i Danmark? Hvor er Danmark på vej hen? Det parti, jeg meldte mig ind i, og mange andre indvandrere havde sympati for, er gået langt over stregen.
Mit parti prøver at hente stemmer tilbage fra DF. Frederik Vad kan i de enkelte sager godt have ret, det benægter jeg ikke, men jeg kan ikke lide den stigmatisering, hans udtalelser er med til at skabe. Det virker som om, at Socialdemokratiet vil komme først og sætte dagsordenen, men det har bare sine omkostninger. Og så undrer man sig over SFs fremgang, men det skyldes, at mange af indvandrerstemmerne er gået fra Socialdemokratiet til SF. Jeg er helt sikker på, at den reaktion, vi ser ved Europa-Parlamentsvalget, er et udtryk for det samme.
Hvordan synes du, at det går med integrationen i dag?
Hvis vi tager udgangspunkt i de marokkanere og tyrkere, som kom i starten af 1970’erne, så har de været meget påpasselige med ikke at genere danskerne. Den holdning har de efterhånden rystet af sig. Måske rystet så meget af sig, at der desværre er opstået nogle bander og andre grupperinger, som har kostet i anseelsen af os. Nogle af disse grupper inden for den muslimske verden har selvfølgelig skræmt danskerne. De skræmmer også mig. For nogen vil det være svært at se forskel på disse grupperinger og den større moderate muslimske befolkning. Det gør, at jeg oplever, at der er nogle fronter. Selvom jeg har arbejde, har etableret mig og fungerer i hverdagen, kan man godt føle sig ikke-integreret. Altså at jeg ikke er accepteret. Af Danmark. Af danskere.
Jeg er selv ateist, men jeg bliver af danskere set som muslim. Når jeg spiser svinekød, vil der være nogen, der lige løfter øjenbrynene. Muslimer i Danmark vil gerne bare accepteres. De er trætte af, at man træder på deres religion og generaliserer islam. Man ser ikke islam, som langt de fleste prøver at praktisere den, men ser i stedet de mere yderligtgående – altså dem, der bruger islam til at undertrykke kvinder og Islamisk Stats grusomheder. Det har ikke noget med islam at gøre. Men det er det billede, der bliver tegnet. Derfor er det meget vigtigt, hvordan politikerne italesætter islam offentligt. De moderate muslimer, som praktiserer deres religion, men egentlig fungerer i samfundet, kommer man mange gange til at marginalisere.
Hvorfor tror du, at nogle unge indvandrere søger mod bandemiljøet?
Det handler om økonomisk vinding. Jeg tror, at det er nogle kyniske bagmænd, der udnytter de unge mennesker og får dem ind i folden. Når de først er blevet kriminelle, er det svært at komme ud igen. Langt de fleste tyrkere er også trætte af banderne, fordi de føler, at det er deres børn, der bliver nedbrudt med stoffer og kriminalitet. Nogle bandemedlemmer føler sig set ned på af samfundet og bruger det som en undskyldning for at begå kriminalitet, men det er jo i høj grad dem selv, der er med til at skabe det billede. Hvis et ungt menneske bliver medlem af en bande eller en rockerklub, så skal man i højere grad kigge på det sociale element i det. Hvad er det, der får folk til at søge ind i sådanne grupperinger? I stedet for at gruppere folk i indvandrebander, rockerklubber og så videre.
(…)
Hvor meget kontakt til danskerne har dine forældre i dag?
Nej, mine forældre har stadig ikke meget kontakt til danskerne, men det har resten af familien. Min bror har tre døtre, hvoraf to har danske kærester. Min søsters datter har også haft en dansk kæreste. Tidligere var det ofte sådan blandt tyrkere, at man ikke måtte gå i seng med hinanden før man blev gift. Sådan var det dengang jeg var ung, men sådan er det ikke længere i dag.
Hvilke tanker gør du dig om fremtiden i Danmark?
Selvom mine børn og mine børnebørn lever fuldstændig som danskere, vil deres udseende betyde, at de bliver opfattet som tyrkere. Hvis du møder mig på gaden, vil du ikke se mig som dansker, men som tyrker på grund af mit udseende. Når vi taler sammen, og du bliver fortrolig med mig, kan det godt være, at du ikke længere tænker så meget over det. Men jeg tror ikke, at der om 100 år ikke vil blive talt om tyrkere.
(…)
Er det så dårligt at blive omtalt som tyrker? Lige nu har ordet “tyrker” ikke en positiv betydning, da vi ofte bliver associeret med bandemedlemmer og forskellige problemer.