Simon Fendinge Olsen, 24 år, har siden marts 2021 været formand for Liberal Alliance Ungdom. Simon er i gang med en kandidat i International Business på CBS. Simon er desuden vinder af DM i debat ved Folkemødet i 2022.
16. nov. 2022 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Er der noget, du gerne vil ændre ved den danske velfærdsstat?
”Ja, hele velfærdsstaten. Min grundlæggende holdning er, at velfærdsstaten fundamentalt har spillet fallit og ikke kan overleve på sigt. Folk forventer bedre og bedre velfærd, men det kan vi ikke levere. Det er fordi, der er en helt naturlig balance mellem, at der skal være nogen, der modtager, og nogen der betaler, og den balance forrykker sig gradvist. Jeg vil meget gerne have et velfærdssamfund – ikke forstået som en opløsning af staten men en situation, hvor man hjælper de mennesker, der reelt set har brug for det. Samtidig skal man sikre, at pengene følger borgeren med så meget frit valg som muligt i de offentlige tilbud, man beslutter, der skal være.”
Hvilke offentlige tilbud skal vi beholde?
”Folkeskolen synes jeg er rigtig fint, at den stadig er offentlig betalt. At jeg så mener, at man skal kunne tage de her penge med over i flere privatskoler, det er så noget andet. Men jeg mener, at det er helt almindelig sund fornuft, at staten betaler for basal oplysning, det synes jeg er rigtig fornuftigt.”
Skal sundhedsvæsenet stadig være offentligt?
”Man kunne kigge mod den schweiziske sundhedsmodel, hvor der er en basisforsikring stillet til rådighed af staten, men hvor der også er nogle private tilbud, hvor man kan forsikre sig yderligere. Faktisk er de mest sårbare dækket bedre i Schweitz, end de er i Danmark. Samtidig er gennemsnitslevealderen pænt højere, hvilket jo ikke nødvendigvis kun skyldes deres sundhedssystem, men man må antage, at det spiller en rolle.”
Er der andet staten ikke burde stå for i Danmark?
”Selvfølgeligt skal staten stå for kritisk infrastruktur: Forsyningsnettet, broer og veje. Staten skal i nogen grad stå for at holde hånden under de allersvageste i samfundet, men vi vil gerne tage et opgør med universalismen i det. Altså den universelle del af velfærdsstaten.”
Hvad med skattesystemet? Hvordan bør det ændres?
”Meget lavere skat. Den eneste måde, det vil kunne fungere på, at man har færre betalte offentlige ydelser, det er, at man betaler mindre i skat. Så får man flere penge mellem hænderne. Generelt skal skatten på arbejde ikke bare ned, den skal langt ned.”
Hvad synes du om det progressive skattesystem, vi har i Danmark?
”Det, synes vi, er en virkelig dårlig idé på alle tænkelige måder. Vi mener, at det er en urimelig måde at strukturere skattesystemet på. Hvis vi har en flad skattesats, så skal de mennesker, der tjener mest jo også betale mest. Hvis du tjener 100.000 kr. og betaler 40% i skat, så skal du betale 40.000 kr. Hvis du tjener en million, så betaler du 400.000 kr. Det synes vi egentligt er meget rimeligt.”
Hvorfor? Er det ikke meget retfærdigt, at dem, der er bedst stillet, også tager det tungeste læs?
”Det gør de jo i forvejen. Vi beskatter jo ting og lægger afgifter på ting, som vi vil have mindre af. Derfor jo hårdere du beskatter arbejde, jo mindre får du af det. Hvis du eksempelvis kigger på registreringsafgiften, så var den ikke bare selvfinansierende, det var godt for statskassen, at vi sænkede den, fordi der lige pludselig var flere, der købte biler. Vi kan også se, at topskatten vil være ikke omkostningsfri, men tæt på omkostningsfri at fjerne. Alt afhængig af hvem der regner på det, så koster det statskassen mellem fire og 11 milliarder, men BNP stiger med 16 til 24 milliarder. Så det er – uden at være nogen stor matematiker – en rigtig god forretning.”
Hvordan kan vi løse klimakrisen?
”LAU lavede faktisk tilbage i april 2021 et klimaudspil, som nåede både 2030 og 2050-målene. Måden, man løser det på er, at politikerne blander sig langt uden om, hvilke løsninger man skal have. Man skal indføre en høj ensartet CO₂-afgift, og samtidig skal politikerne gå ind for teknologineutralitet. Det vil sige, at man skal tillade atomkraft, og for den sags skyld skal man også tillade, at man har en million hamstere i et kæmpe hamsterhjul, hvis det er det, der viser sig at være bedst til at generere energi. Og så skal politikerne sørge for at lade det frie marked og de grønne løsninger, som det har skabt, herske. På den måde vil man få ny teknologi og i øvrigt de bedste og billigste løsninger, fordi markedet er noget mere tilpasningsdygtigt og fremsynet, end politikere har det med at være. Og det er jo helt fair, for politikere er blot mennesker.”
Hvad kan man gøre ved den psykiske mistrivsel, som mange unge oplever?
”Det er der ikke et enkelt svar på. Det er rigtig fint, at der er landet en psykiatriaftale, men jeg tror, at vi skal sætte ind før. Det er jo ikke mangel på behandling af angst og depression, der gør, at man får angst og depression. Jeg tror i højere grad, at man skal rette fokus på konkurrencestaten, som jo er en fuldstændig vanvittig konstruktion med mennesker som midler og ikke som mål. Det kunne man gøre ved eksempelvis at tilbagerulle folkeskolereformen og stoppe med at begrænse det frie gymnasievalg. I det hele taget at man tilbageruller de 400 millioner, milliarder forskellige reformer, der er kommet på universitet. Og så sørge for at folk får lidt mere fleksibilitet og mulighed for selv at vælge om de for eksempel vil have et ekstra sabbatår. BNP og arbejdsudbud betyder noget for mig, men mennesker betyder mere.”
Hvordan kunne du godt tænke dig, at vi ændrede uddannelsessystemet?
”Grundlæggende at man stolede mere på fagkundskaben. At man stolede mere på underviserne og gav dem mere frihed til at strukturere undervisningen. Der skal også meget mere frihed i forhold til, at eleverne selv kan vælge de tilbud, der passer dem bedst. Og så selvfølgelig i kombination med at man skal decentralisere mere og give mere frihed til de enkelte skoler, gymnasier og universiteter til selv at bestemme.”
Hvad synes du, der burde ske på integrationsområdet?
”Noget af det vigtigste er, at man sørger for, at de folk, der kommer hertil, kommer i arbejde. Og at vi gør noget for at få de folk, der bor her i forvejen, i arbejde. Fordi arbejde notorisk er den bedste integration, og derfor handler det om at få klædt indvandrerne på til at komme i arbejde.
Derudover så skal vi sørge for, at de mennesker, der kommer hertil, selvfølgelig er nogen som vil landet. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig en flygtningedagsorden, hvor vi skal tilbage til at tage kvoteflygtninge og bære vores globale ansvar.”
Hvordan får vi flere indvandrere i arbejde?
”Altså der er jo nogle ret simple løsninger. Den ene er at sænke skatten på arbejde og så i øvrigt sænke integrationsydelserne og offentlige ydelser generelt, så folk får et incitament til at tage et arbejde.”
Er der noget, som du godt kunne tænke dig fyldte mere i den politiske debat?
”Mange ting. Konkurrencestaten er selvfølgelig en af dem og velfærdsstaten nok i særdeleshed. Men jeg synes også, at der mangler fokus på de svageste i samfundet. Det kunne være hjemløse eller narkomaner. Det kunne også være de over 50.000 unge under 30 år, der er uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Dem mener jeg, at man bør gøre en særlig indsats for. Gerne på bekostning af nogle af de øvre middelklassefamilier som måske er gode at have som stemmekvæg, men som jo altså godt selv kan – for nu at lyde som en levende LA-plakat.”
Hvordan hjælper det de svageste, hvis du går ind og skærer i velfærdsstaten?
”Problemet er i dag, at staten – fordi den er så rigid – taber de svageste, altså dem som ikke selv kan kæmpe sig igennem det her system. Et meget konkret eksempel: Jeg har søgt tilskud til noget medicin, og det er jo et mareridt at skulle igennem. Heldigvis er jeg relativ ressourcestærk med uddannelse og et godt netværk, så jeg kunne godt gennemskue systemet. Alligevel tog det halvandet år at få en bevilling. De mennesker som har allermest behov for det, det er også tilsvarende dem, som ikke kan game det her system. Her har vi et kæmpe problem med, hvor uigennemskueligt det er. Altså at man har et system til de svageste, som nærmest kun kan søges af de stærkeste. Et andet eksempel kunne være forbuddet mod narkotika, i særdeleshed cannabis, som holder folk i et misbrug, og som gør, at de ikke kan opsøge den hjælp, der er behov for. I dag er det kun de tiltag, der er private, der rent faktisk hjælper hjemløse, narkomaner osv. Det er jo i virkeligheden et klokkeklart tegn på, hvor velfærdsstaten spiller fallit. Nemlig at når noget bliver meget stort, så bliver det også meget statisk. Det er jo trods alt nemmere at vende en jolle, end det er at vende en supertanker, og den supertanker, som vi har skabt i dag, den har det med at smide de svageste over bord først.”