Alexander Blavnsfeldt, 20år, København, opvokset i Esbjerg, blev i april 2022 valgt som formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU). SFU er en selvstændig ungdomsorganisation med nære bånd til Socialistisk Folkeparti (SF).
07. nov. 2022 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Er du glad for at bo i Danmark?
”Ja, det er jeg. Jeg tror, at det er derfor, man bliver en del af politik. Fordi man kan se både, hvor godt et samfund man bor i, men også de fejl og mangler, det har. Der er mange privilegier ved at være født i Danmark: Den offentlige transport, infrastrukturen, velfærdssamfundet. Generelt samfundet som helhed. Det er noget af det, som man som politiker arbejder for at passe på.”
Er der noget, du gerne vil ændre ved velfærdsstaten?
”Ja, det er der. I SFU begyndte vi i omkring 00’erne at kæmpe for gratis psykologhjælp, og det endte jo med at blive en realitet i 2019. Der er rigtig mange aspekter, som vi gerne vil udbygge. Lige nu kæmper vi meget for gratis tandlæge særligt til unge og udsatte, fordi vi også ser det som en af de store udfordringer. Som udsat borger har du ikke råd til at gå til tandlægen, og ofte betyder din tandsundhed noget for din overordnede sundhed men også for dine jobmuligheder. Derudover så viser langt de fleste studier, at rigtig mange studerende også undlader at gå til tandlæge, fordi de simpelthen ikke har råd til det, så snart de er fyldt 18.”
Det vil koste nogle penge. Hvor skal pengene komme fra?
”Det vil det. Ifølge Finansministeriets regnemodel, ADAM-modellen, så vil det koste penge, men kigger man på de udregninger, der er lavet på baggrund af andre regnemodeller, som tager de socialdynamiske effekter med, så vil det i realiteten være en investering i fremtiden, ligesom gratis psykologhjælp også var. Så det koster penge upfront, men fordi det for eksempel kommer til at øge arbejdsudbuddet i fremtiden, så vil det generelt set ende med at vinde samfundet penge. Meget ligesom uddannelse og andre ting.”
Vil du have et problem med at hæve skatten for at finansiere for eksempel gratis tandlæge?
”Nej, på inden måde. Ideelt set ser vi gerne, at man afskaffer kapitalismen som helhed og bygger et socialistisk samfund. Men jeg tror, at den bedste måde at lave et skattesystem inden for det nuværende system vil være en høj formueskat, en høj skat på profit og bolig og generelt en høj skat på passive indkomster som aktier og sådan noget for at mindske spekulation og for at mindske allerede forekommende rigdoms betydning for dine muligheder. Samtidig skal vi have en langt mere progressiv beskatning, hvor skatten for dem, der er lavtlønnede, er lavere, end den er i dag. Det kunne være skatter der starter ved 10-20% og så bygge den op til millionærskatter, som ligger i 80-90%. Meget ligesom man så i USA under Roosevelt efter The Great Depression, hvor man også byggede et meget omfattende progressivt skattesystem. Meget af min skattepolitik inden for de kapitalistiske rammer ligger sig op af det, som for eksempel Thomas Piketty har foreslået.”
Kan der ikke være en fare for, at de rigeste, der betaler rigtig meget skat i Danmark, flytter ud af landet, hvis de beskattes hårdere?
”Jo, det vil der helt sikkert, og det ser man jo også allerede. Hver gang der kommer sådan noget som Panama Papers, så kan man se, hvor mange mennesker der snyder med ekstremt mange penge i skat. Men det gør de jo alligevel, så længe vi har steder, hvor man ikke behøver at betale skat for eksempel Caymanøerne, Panama osv. For mig ideelt set så skulle der være en global minimumsskat. Man har allerede prøvet det med selskabsskat, og der var Danmark lidt på kanten, fordi vi har tonnageskatten, som er markant lavere end den reelle selskabsskat. For mig at se så handler det om at lave den forandring inden for EU og inden for OECD-landene.
I sidste ende så handler det jo om, hvad det er, Danmark tilbyder. Vi har gode eksportmuligheder, mange havne, god infrastruktur, et generelt godt arbejdsudbud og kvalificeret arbejde. Der er en masse fordele ved at være i Danmark, som du ikke får, hvis du for eksempel anlægger din produktion i Kina, Rusland eller i Irland for den sags skyld.”
Mange unge mennesker lider af stress og er presset og gennemfører ikke deres uddannelse. Hvordan kan man hjælpe de unge mennesker?
”Mistrivselskrisen er noget, vi fører kampagne på lige nu. Flere og flere bliver stressede og presset gennem uddannelsessystemet. Selvfølgelig har Corona haft en indvirkning på det, men jeg tror også, at der er større grunde til det. Jeg er rigtig glad for, at SF har opsagt Folkeskolereformen for at kunne lave en strukturel ændring i den måde, vi tænker folkeskolen på. Jeg tror, at den mistrivsel, vi ser i dag, skyldes, at alle reformer handler om at få folk så hurtigt igennem uddannelsessystemet som muligt og få dem hurtigt ud i arbejde. Der er ikke plads til fordybning, der er ikke plads til at begå fejl, og det, tror jeg, har presset rigtig mange unge. Helt konkret så presser vi i SF på for at få afskaffet karakterer og i stedet lave mere kvalitativ feedback. For os at se så skal uddannelsessystemet handle om dannelse, og det skal handle om at forbedre sig. Det at få for eksempel karakteren 10 er ikke det mest fyldestgørende, hvis man gerne vil arbejde på at blive bedre til sine fag.
Jeg tror også, at vejledningen både i folkeskolen og på gymnasierne er for rettet mod universiteterne. Vi har ikke nok, der tager en erhvervsuddannelse. Det bliver vi også nødt til at kigge på, fordi det påvirker nogle unge, som måske har det bedre med at bruge deres hænder frem for at sidde foran en tavle. De vælger måske gymnasiet, fordi det gør resten af klassen.”
Er der behov for at se på de sociale mediers rolle i forhold til de unges trivsel?
”Det tror jeg bestemt. En af de ting vi har pushet meget hårdt for, det er mærkning af retoucherede reklamer. Når man for eksempel ser Vogue-blade og modeller, der laver reklame, så skal det mærkes, hvis billederne er retoucherede for ikke at skabe de her totalt ophøjede standarder for, hvordan kroppe skal se ud.
Alle sociale mediers primære funktion er at få folk til at være der i længere tid, så meget af det bagvedlæggende data som de indsamler og sælger videre, det bliver brugt til at gøre én mere afhængig af sociale medier. Det synes jeg, at man både fra dansk side men også fra EU’s side burde lave noget lovgivning imod eller i hvert fald gøre dataene åbne, så man kan kritisere dem. Det er kun TikTok, der har åbne data for, hvordan deres algoritmer fungerer. For Facebook ved man for eksempel ikke, hvordan algoritmen fungerer, men man ved, at den er super effektiv. Der er en masse juridiske tiltag, man kan tage imod de her kæmpemedier.
Den her afhængighed, der er skabt af sociale medier, er et problem. Det samme er den kultur og de kropsidealer, som de skaber, og idealer for livet generelt set. For der er mange unge, der sidder og kigger på de her Instagrammodeller, der sidder på Bali, og tænker ”hvor fedt er det så at sidde foran en computer otte timer om dagen?” Jeg tror, at der bliver opstillet en masse urealistiske standarder for, hvordan livet ser ud, og det, tror jeg, er problematisk. Heldigvis har jeg set et stort push fra for eksempel Sofie Linde, der poster deres normale liv. De står og pakker madpakker til børnene, de står tidligt op og sidder og stresser over et eller andet, de skal have lavet. Det er positivt, at der er begyndt at være et pushback for at vise, hvad et realistisk liv reelt er.”
Hvordan løser vi klimakrisen?
”Det er svært. Det er jo nok det største problem, menneskeheden har stået over for nogensinde, for det kan jo betyde, at vi ikke længere kan bo på planeten om 200 år på grund af stigende temperaturer, stigende vandstande og steder, der bliver ubeboelige.
For os at se så handler det om to ting: Det handler om miljøet, og det handler om klimaet. På klimasiden så er der en masse teknologier for eksempel carbon capture technology, hvor man vil indfange CO₂. Vi skal satse mere på vindenergi og havenergi og derudover generelt blive bedre til at udbygge det elnet, vi har i Europa, så vi kan blive mere uafhængige af fossile brændsler. Det handler om udvikling inden for biler for eksempel at lave elbiler og brintbiler. Det handler også om, at vi bliver bedre til at deles om ting. En af de udfordringer som jeg ser påtalt allermindst i hele klimadebatten, det er, hvor højt vores forbrug er. Kina udleder ret meget som land, men pr indbygger udleder Kina nærmest ingenting i forhold til os, fordi vi har to biler, smider en masse mad ud, flyver tre gange om året og det ene og det andet og det tredje. Så vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi forbruger de ressourcer, der er begrænsede, og der synes jeg for eksempel, at kollektiv transport bliver super vigtig. Særligt nu hvor man begynder at få mere og mere af den kollektive transport elektrificeret. Det handler om at udvikle nogle løsninger, som kan være med til at gøre det nemmere at sænke forbruget.
En af de vigtigste løsninger er at kigge på vores landbrug, for det er 80% af vores landbrugsareal, der bliver brugt til produktion af foder til dyr. Det er 50% af Danmarks areal, vi bruger til det. Derudover bruger vi en masse af Amazonas regnskovsareal på det. Det er ikke holdbart. Animalsk produktion udleder ekstremt meget CO2, og derudover optager det sindssygt meget plads, så det bliver man jo nødt til at kigge på. Der er jo plads nok til at mad nok til alle. Det handler egentligt bare om, hvorvidt man vil producere kød eller planter, og der er planter den eneste realistiske løsning.
Det hænger sammen med hele miljødiskussionen. For man kan sige, at CO₂-fangst har vi allerede. Vi har træer, de har været her i 100 mio. år, og de optager CO₂, når de dyrkes. Problemet er bare, at vi ikke har særlig mange træer, og vi bliver ved med at fælde dem, fordi vi skal bruge jorden til landbrug. Der bliver det jo også nødvendigt med et opgør med animalsk produktion, hvis vi vil plante flere træer og generelt have mere fri natur, som er ekstrem vigtigt for vores dyreliv og hele verden omkring os.
Da jeg kørte på bilferie, dengang jeg var lille, så var hele bilen splattet til med insekter. Men når man kører en tur i dag, så er der nærmest ingen insekter på forruden. Det er i hvert fald relativt sjældent, og det er jo skræmmende, for det viser, at vi har udryddet meget natur på få år. Det er længe siden, jeg har set en hveps i København, for de har bare ikke mulighed for at leve her. Det er dyr, der er så nødvendige for Jordens overlevelse, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet, inden vi ender med at slå alle dyrebefolkninger ihjel.”
Landmændene gør det, de kan tjene mest på, så er der behov for, at staten griber ind, eller skal vi vente på, at vi forbrugere omstiller os til en mere bæredygtig livsstil?
”For mig at se så har staten et stort ansvar for det. Margaret Thatcher (tidligere premierminister i Storbritannien, red.) nævnte første gang i 1970ˈerne klimakrisen som en seriøs ting. Der var så nogle olielobbyister, der fik det tonet en del ned indtil midten af 2010ˈerne, men for mig at se, så har staten en kæmpe rolle.
Jeg synes, at vi har rigtig mange spøjse og lidt fjollede afgifter i Danmark. Vi har for eksempel en masse forskellige afgifter på chokolade. Vi har tre forskellige afgifter på mandler, men vi har ikke super mange klimaorienterede afgifter. Så der er brug for en CO₂-skat, der også skal ramme landbruget og også skal ramme Aalborg Portland. Det er brug for fx flyafgifter. Indtægten fra flyafgifter kan man så bruge til forskning i grønne alternativer. Det handler om at sætte en høj afgift på de ting, vi ikke vil have. Det gør man jo i forvejen; vi har afgifter på sukker, fedt og cigaretter. Det handler grundlæggende om at indføre de rigtige afgifter, men også tilbyde de rigtige alternativer. Det nytter ikke noget, at vi har et samfund, hvor man ikke kan komme rundt, fordi der ikke er nok toge, eller fordi togene kører for sjældent. Hvis togene kører som i dag, så er det rigtig svært at skulle se sig fuldstændig uafhængig af flytrafik. Det handler om at tilbyde nogle alternativer, der er attraktive, og der synes jeg, at København er et fedt sted. Du har en vanvittig god offentlig transport, du har gode muligheder for at cykle rundt, og derudover har du gode muligheder for at få delebiler. Det gør det til et attraktivt alternativ til at holde i kø i 40 min. hvis du skal på arbejde i bil. På den måde så handler det om at gøre resten til et attraktivt alternativ. Det koster penge, men det kan man jo så betale med de afgifter og skatter, man sætter på for eksempel CO₂ og flytrafik.”
Hvordan synes du, at det går med integrationen i Danmark?
”Jeg synes faktisk, at det går rigtigt godt. Beskæftigelsen stiger, uddannelsesniveauet stiger rigtig meget, og kriminaliteten er faldende. Så generelt synes jeg faktisk, at det går rigtig godt med integrationen. Men jeg tror også, at vi har spændt ben for os selv omkring integrationen. Hvis man kigger på Tyskland, så går deres integration bedre end vores, og de har markant slappere krav til integration, end vi har i Danmark. For eksempel kan man som flygtning komme direkte ind i Tyskland og begynde at arbejde. Det kan du ikke i Danmark. Der skal man sidde et halvt år i et modtagecenter, hvilket er blevet beskrevet af EU’s Tortur- og Menneskeretsudvalg som torturlignende tilstande. Det er klart, at hvis du har siddet der et halvt år, så er du ikke klar til at komme ind på arbejdsmarkedet. Specielt ikke når du kommer fra krig, som kan give psykiske følger, som jo også skal behandles. For mig at se så er den tilgang, man har haft til ukrainske flygtninge, hvor man bringer dem ind, får dem direkte i arbejde og yder sprogundervisning, markant mere holdbar i forhold til at få folk i arbejde og give dem et godt liv i Danmark.
Generelt synes jeg, at man skal tage et opgør med den måde, vi tænker integrationspolitik på, hvor det kun kan blive strammere og strammere. For mig at se så fungerer det ikke. Ghettopakken har vi også været meget kritiske over for, selvom SF er med i den. Vi har været meget kritiske over for den, fordi den jo bare er diskrimination på papir, og det modstrider vi os rigtig, rigtig meget. Generelt alle former for diskrimination. Så for os handler det om at åbne op for den lovgivning vi har, gøre det nemmere at få dansk statsborgerskab, gøre det nemmere at komme i arbejde og gøre det nemmere at blive en del af samfundet. Det handler også om den måde, man taler om integration. Det er klart, at hvis man hører fra alle politikere, at du er et problem, at du ikke kan få et arbejde, og at du ikke kan sproget, så er det jo heller ikke et samfund, du har lyst til at integrere dig i, og det kan jeg egentligt godt forstå. Vi foreslår helt konkret, at hvis man er født og opvokset i Danmark, så skal man automatisk få tildelt statsborgerskab, når man er 18 år. De nuværende statsborgerskabsregler giver ikke nogen mening. Jeg kan lige knap og nap blive dansk statsborger, når jeg tager de der statsborgerskabstests, så for mig at se giver de statsborgerskabstests ingen mening. Der er en masse absurde krav. For eksempel en af mine gode kammerater, han er født og opvokset i Danmark, han kommer fra Bosnien, vi har gået på den samme folkeskole og det samme gymnasium, men fordi han har modtaget SU, så kan han ikke blive dansk statsborger, fordi man ikke må have modtaget offentlige ydelser inden for fem år. Så han kan først blive dansk statsborger, når han bliver 23-24 år, og det er jo fuldstændigt vanvittigt, for vi har haft fuldstændig den samme opvækst, men der er bare en eller anden form for naturlig diskrimination i systemet.”
Ghettopakken bunder i, at der er nogle store udfordringer i nogle udsatte boligområder. Hvordan vil du i stedet løse de problemer?
”Den største udfordring, der er i de boligområder, er fattigdom. Hvis man ser på, hvem der begår mest kriminalitet i samfundet, så er det klart de fattigste. Det er klart de minoritetsetniske danskere, der er de absolut fattigste i samfundet. Det skyldes jo, at man for eksempel har lavet en separat integrationsydelse, som er markant lavere end kontanthjælpen, og som presser folk ud i fattigdom. Så for mig at se handler det om at løfte de her områder markant. Afskaf alt der hedder integrationsydelse og giv de unge nogle sociale fællesskaber.
Den fodboldklub, som jeg spillede i, da jeg var ung, havde 50 unge, og jeg tror, at 80% af dem var minoritetsetniske danskere. Det var det, der hjalp rigtig mange til ikke at gå ned af en eller anden kriminel glidebane, fordi de havde et alternativt fællesskab. Det er en ekstrem vigtig opgave, som samfundet har. Det kunne være gratis kontingenter til fodboldklubber eller andre fritidsaktiviteter eller bedre sprogundervisning eller tilbud om kriseterapi, når man kommer hertil. For jeg tror, der sidder rigtig mange mennesker ude i de udsatte boligområder, der har oplevet rigtig meget krig, men som aldrig har fået noget hjælp til at bearbejde det. Kommer du tilbage fra krig som veteran, så kan du få hjælp til PTSD, angst og depression, men de mennesker der har oplevet præcis det samme, men som bare har stået som civile i konflikten, de får ingen hjælp. De kommer hertil, og så forventes det, at de kommer ud og arbejder.”
Er der noget, du godt kunne tænke dig, der fyldte mere i den politiske debat?
”For mig så vil de tre vigtigste altid være ulighed, klimakrise og mistrivsel. I den situation vi står i lige nu, der øges uligheden på grund af inflationen, mistrivslen er ekstrem høj, og klimakrisen har aldrig haft mere behov for handling end den har i dag. Alligevel synes jeg, at der sker for lidt. Så hvis jeg skulle have et ønske, så var det, at man snakkede mindre om personer, mindre om hvem der kan være kongemager, hvem der kan blive statsminister og sådan noget og snakkede mere om, hvem der har visionerne for det danske samfund, og hvem der vil løse de store udfordringer, som vi står overfor. Og så synes jeg, at man skulle snakke langt mindre flygtningepolitik. Jeg kan huske valgkampen i 2015 og også valgkampen i 2019, hvor der blev snakket om specifikke udrejsecentre, hvor der sad 200 mennesker. Det giver ingen mening for mig at snakke om det, når man for eksempel har 50.000 børn, der vokser op i fattigdom om året. Så at sidde og snakke om de samme 200 mennesker, på et eller andet udrejsecenter der ikke vil rejse hjem, der er en eller anden fuldstændig misforstået proportionalitet i det, vi diskuterer i dansk politik.
Jeg tror, at mit største ønske er, at man begynder at føre valgkamp på en anden måde. For lige nu handler det alt sammen om at rykke partiet, så man kan trække de rigtige vælgere. For eksempel vil Socialdemokratiet gerne have Inger Støjbergs vælgere, så de går ud og siger, at universiteterne er dumme, at vi skal skære et år af kandidatuddannelserne og spare nogle penge på dem. Men det er jo reelt ikke en løsning, som i hvert fald jeg ser som en løsning, der er god for samfundet. Det gør man i stedet for at forsøge at rykke holdninger. For det er noget af det, som jeg ser som en af de vigtigste opgaver for et politisk parti. Man kan sige, at det er nemt nok for et ungdomsparti, fordi vi ikke skal trække vælgere, men for mig at se handler rigtig meget af politik om at rykke holdninger og at overbevise folk om, at det, man siger, er rigtigt. For eksempel da vi startede med at spille ud med gratis psykologhjælp, så sagde folk, at det er fuldstændig vanvittigt, det er sindssyg dyrt, det er en dum idé, det kommer til at koste alt for meget. Men stille og roligt fik vi jo bevist, at det var en nødvendighed. Desværre kom det så for sent, da vi allerede stod med massiv mistrivsel, men det er det der med hele tiden at pushe på, for det man tror på. Så skal man nok overbevise folk, hvis det man tror på, det er det rigtige, og man har de rigtige visioner for samfundet.”