Frank Hvid er uddannet cand.polit. i nationaløkonomi og har 30 års erfaring fra den finansielle branche. Han er fast økonomisk kommentator for Politiken og arbejder i dag som selvstændig rådgiver inden for blandt andet nationaløkonomi, finansmarkederne og megatrends.
1. april 2025 | www.kvalitativempiri.dk | af Lasse Hillgaard
Hvordan går for dansk økonomi?
Det går godt. Vi har vækst i produktionen, det vil sige vækst i BNP. Vi har rekordhøj beskæftigelse. Arbejdsløsheden er meget, meget lav og vi har store overskud på statens finanser. I forhold til mange andre lande, der går bøvler med store underskud, så har vi masser af penge i statskassen. Og så har vi et stort overskud på betalingsbalancen. Det vil sige, at vi tjener flere penge og får flere penge fra udlandet, end vi sender afsted til udlandet. Dels fordi vi har et stort handelsoverskud, og fordi vi ejer en masse udenlandske værdier efterhånden, fordi vi i mange år har haft sådan et overskud. Så vi ejer mere og mere af alle mulige værdipapirer i udlandet, og dem får vi et afkast af. Når man kigger rundt, så er det meget svært at finde en økonomi i verden, der lige nu faktisk kan hamle op med den danske.
Hvilke udfordringer står dansk økonomi overfor?
Danmark er en lille, åben økonomi, og vi eksporterer meget. Det betyder, at dansk økonomi er ekstremt følsom overfor den uro, der er opstået efter Donald Trump blev amerikansk præsident, og truer med nye toldsatser og handelsrestriktioner. Den usikkerhed omkring, hvem vi kan handle med, og hvem vi kan stole på, er noget, dansk økonomi er meget følsom overfor.
Hvordan er det helt konkret, at toldsatser fra USA kan ramme dansk økonomi?
Det kan de ved, at højere toldsatser gør de varer, vi sælger til amerikanerne, dyrere, så amerikanerne vil købe færre af dem. Det, der er heldigt, er, at de danske virksomheder har været lidt forudseende og har flyttet en stor del af deres produktion til USA. Når man producerer inden for landets grænser, bliver man ikke ramt af højere toldsatser, fordi de kun rammer det, man importerer. Det har blandt andet Novo Nordisk gjort – de har mange fabrikker i USA, som producerer det meste af det, de sælger i USA. Men man kan sagtens genere handelspartnere på andre måder. Det er det, den danske regering er bekymret for, hvis vi ender i en større handelskrig med amerikanerne. Så kan de begynde at være rigtig irriterende overfor virksomheder som Novo Nordisk, Grundfos eller Lego og gøre forskellige ting, f.eks. forhale godkendelsen af nødvendige tilladelser, som virksomhederne har brug for.
Til gengæld sælger vi også rigtig meget i Europa, og det er jo heldigt, fordi der ser vi ikke nogen problemer. I Europa har vi det indre marked, som er godt for dansk økonomi lige nu, fordi det giver os et trygt marked, hvor vi kan sælge vores varer. Danske virksomheder kigger også i højere grad mod Europa samt mod England, Canada og Australien, fordi vi ser disse lande som nogle, vi stadig kan stole på.
En anden udfordring er manglen på arbejdskraft, og det er en kæmpe udfordring for virksomhederne. Den er blevet lidt mindre i forhold til sidste år, men der er stadig stor mangel på arbejdskraft i mange brancher. Nu vil de danske politikere bruge mange flere penge på forsvar. Det sætter selvfølgelig gang i en masse aktivitet, men det betyder også, at der skal bruges meget mandskab. Der er nogen, der skal i militæret, og så skal der bygges en masse ting, hvilket også kræver mandskab. Fra dansk erhvervslivs side er man bekymret for, om staten kommer til at bruge så mange penge og fylde så meget, at det bliver sværere at finde arbejdskraft.
Et stort plus er, at tyskerne har fået ny regering. Den er kommet med en enorm vækstpakke, som man overhovedet ikke kan overvurdere betydningen af. Den kan give et ordentligt spark til tysk økonomi, og det kan så aflede positive effekter til europæisk og dansk økonomi. Det kan vi håbe på, og kan modsvare nogle af de usikkerheder, der kommer fra USA. Men de penge kommer først senere, så lige nu, på den korte bane, er man bekymret for, at der kommer en opbremsning globalt, fordi der er så meget usikkerhed. Erhvervslederne var meget optimistiske for tre måneder siden, men det, vi hører nu, er, at de ikke kan leve med usikkerheden, fordi vi ved ikke, hvad ting kommer til at koste, så vi har sat alt på standby. Det er det samme som at sige, at så går tingene i stå. Så bliver der ikke nye investeringer, der bliver ikke ansat nye mennesker. Det er det, der er bekymringen i de kommende måneder, som alle økonomer sidder og kigger på. Hvis det udvikler sig mere negativt, kommer det også til at ramme dansk økonomi. Men lige nu ser det okay ud, men man er bange for, at om nogle måneder vil ordrerne fra udlandet tynde ud.
Hvordan kan regeringen afhjælpe den manglende arbejdskraft?
Vi bliver flere ældre, så nogle af de ting, regeringen kan gøre, og som de allerede har gjort, er at gøre det mere attraktivt for ældre at blive i arbejdsstyrken. Det er et af de vigtigste håndtag at dreje på. Jeg tror, der er titusindvis af ældre, der godt vil arbejde. De gider ikke arbejde fuldtid, men de vil gerne arbejde deltid.
Man kan også se på alle dem, der er på deltid i den offentlige sektor. Der er rigtig mange, især sygeplejersker og skolelærere på deltid, og kunne man få dem til at tage nogle flere timer? Det handler om løn, men i høj grad også om arbejdsvilkår, som ikke er særlig gode. Der har man et stort arbejde at gøre, som man ikke løser ved at hælde flere penge i.
Jeg tror, at man kan gøre rigtig meget ved arbejdskraften, hvis man lavede en økonomisk pakke rettet mod alle de børn og unge, som har mentale udfordringer. Der er titusindvis af danske forældre, der sidder hjemme, fordi deres barn ikke går i skole eller kun går i skole på meget nedsat tid. Det vil sige, at de ikke kan arbejde. Der er ikke rigtig lavet estimater på det, men jeg har lavet en lommeberegning, der viser, at et sted mellem 20.000 og 40.000 voksne danskere i den arbejdsdygtige alder enten ikke arbejder eller i hvert fald arbejder på stærkt nedsat tid, fordi børnene mangler behandling eller udredning. Kunne man sætte massivt ind her og tage 10 milliarder fra forsvaret, så de ikke får 300 milliarder, men kun 290, og så bruge 10 milliarder på det her, tror jeg, det kunne være noget, der kunne give en kæmpe stor effekt og skabe flere arbejdspladser.
Kan kunstig intelligens (AI) afhjælpe manglen på arbejdskraft?
Det er stadig meget usikkert. Både i Danmark og internationalt er tilbagemeldingerne fra virksomhederne om, hvor meget de bruger AI, meget spredte. Nogle målinger tyder på, at det kun er 5-10% af virksomhederne, der for alvor har kastet sig over det.
Der er desuden nogle af de kritiske tech-eksperter, der mener, at den form for AI, vi er ved at udvikle, har ret begrænsede anvendelsesmuligheder. De fleste af os er måske blevet begejstrede for fx ChatGPT, men der er stadig så mange fejl og hallucinationer, at det ikke kan erstatte den nuværende arbejdskraft. Der er nogle steder, hvor det ser ud som om, at man er kommet over de problemer, og de har fået en god effekt af den kunstige intelligens, men der er altså også masser af tilbagemeldinger fra brancher, hvor de siger, at der simpelthen er for mange fejl.
Ser du andre udfordringer for dansk økonomi?
Vi holder stadig øje med, om inflationen kan holde sig i ro. Med mangel på arbejdskraft og handelskrig er der bekymringer for, at priserne igen vil begynde at stige.
Hvad kan regeringen gøre for at understøtte dansk økonomi?
Regeringen bør hurtigst muligt forsøge at få lavet aftaler med amerikanerne, så både de og vi kan være tilfredse. Jo længere tid usikkerheden trækker ud, desto længere tid går tingene i stå. Når tingene går i stå, får det en negativ effekt, da der er ting, der ikke bliver sat i gang. Mangel på vækst kan føre til, at medarbejdere skal afskediges, fordi vi løbende bliver mere produktive. Der skal derfor være positiv vækst, ellers vil der være afskedigelser, og når folk bliver afskediget, begynder de at forbruge mindre. Derfor skal der hurtigt laves aftaler med amerikanerne og få ro på handelsområdet. Det ville være det smarteste, hvis man også kunne lave aftaler med kineserne, kunne der måske komme global ro. Men det er på EU-plan, at der skal arbejdes på det. Det er svært for den danske regering at gøre alene.
På trods af, at det går godt for dansk økonomi, sætter finansloven for 2025 yderligere gang i økonomien. Hvorfor har regeringen og aftalepartierne valgt at gøre sådan?
Fordi vi har nogle ekstraordinære forhold. Regeringen skal bruge penge til den grønne omstilling, og vi har underinvesteret i forsvaret. Det går op for dem på et tidspunkt, hvor det desværre er godt gang i økonomien, og hvor der er et boom i medicinalindustrien på grund af Novo Nordisk. De økonomiske vismænd og Nationalbanken siger, at vi bør prøve at holde igen, men alle er også enige om, at efter at Trump er kommet til, har vi endnu mere brug for at stå på egne ben rent forsvarsmæssigt. Det kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er godt gang i den danske økonomi, så det bliver en udfordring.
Nu ved vi ikke, hvor lang tid vi skal forholde os til Trump og folk, der tænker som ham, men vi skal ud og kigge efter nogle nye markeder. Det skal vi gøre inden for det indre marked i EU. Der er en masse muligheder, vi kan udnytte. Men vi skal også kigge mod Afrika og de venlige lande i Asien. Det er nogle af de ting, vi skal arbejde med.